SAMARBEJDSFLADER OG DOKUMENTATION

Oplysninger til myndigheder og faglige samarbejdspartnere

Her er de oplysninger, der oftest efterspørges, når vores rolle, kompetencer eller dokumentation skal kontrolleres.

AVARIS operativ koordinering og ledelse
AVARIS operativ koordinering og ledelse
DET VIGTIGSTE

Til en konkret sag kan vi sende relevante bilag om blandt andet organisation, kompetencer, instrukser, materiel, forsikring, plan og kontaktveje. Skriv hvad materialet skal bruges til, så modtageren ikke får en mappe med alt muligt andet.

01VIRKSOMHED OG ANSVAR

Fast kontakt og navngiven ledelse

På opgaven udpeger AVARIS en ansvarlig leder for vores leverance. Vedkommende kan redegøre for egne ressourcer, placeringer og udeståender og sørge for, at en anmodning når den rette funktion.

02PRÆHOSPITALT

Registrering, instrukser og kompetencer

Den præhospitale enhed er registreret som behandlingssted og oprettet i SOR. Behandling udføres af medarbejdere med den relevante kompetence og efter gældende instrukser og delegationer.

Ved en konkret sag kan vi fremsende de oplysninger, myndigheden eller samarbejdspartneren har brug for.

03BRAND & REDNING

Klar grænse til det kommunale redningsberedskab

Tilbud og plan beskriver, om AVARIS leverer brandvagt, førsteindsats eller andre afgrænsede funktioner. Vi overtager ikke kommunal myndighedskompetence. Når en offentlig indsats etableres, følger vi myndighedens ledelse og anvisninger.

04LEDELSE

Beslutningsvejen skal være kendt

Det skal fremgå, hvem der kan disponere AVARIS’ ressourcer, hvem der taler med arrangøren, og hvem der overdrager til en offentlig indsatsleder. Ændrer situationen sig, bliver dispositionen taget op igen.

05OVERDRAGELSE

Den første melding skal kunne bruges med det samme

Ved eskalering oplyser vi hændelse, præcis lokation, berørte personer, fortsatte risici, udførte handlinger, adgangsvej og det aktuelle behov. Detaljer og dokumentation kan følge, når den akutte disposition er truffet.

06DOKUMENTATION

Materiale til den konkrete opgave

Patientjournaler, hændelseslog, kontrolskemaer og beslutningsnotater har forskellige formål og adgangskrav. Ved en lovlig og relevant anmodning kan det nødvendige materiale indgå i myndighedsdialog eller evaluering.

Seriøse kunder og samarbejdspartnere kan desuden få udvidede referencer og dokumentation om AVARIS som leverandør. Kontakt os med den konkrete sag, så materialet bliver målrettet behovet.

NÆSTE SKRIDT

Mangler I et bestemt bilag?

Oplys sagen og det konkrete dokumentationsbehov.

NYHEDSBREV

Faglig viden, når der er noget at fortælle.

Få udvalgte indlæg, analyser og nyt fra AVARIS direkte i indbakken.

Kontakt AVARIS

Fortæl hvad I skal afholde

Dato, sted og en kort beskrivelse er nok til at begynde.

Når du sender formularen, behandler AVARIS oplysningerne for at kunne besvare din henvendelse. Se vores privatlivspolitik. Læs privatlivspolitikken →

Eller ring 36 20 58 64