PRÆHOSPITALT EVENTBEREDSKAB

Førstehjælp og behandling til arrangementer

Hjælpen skal være tæt på, kunne finde frem og vide, hvornår der skal ringes 112.

Præhospital vurdering i AVARIS behandlingsområde
Præhospital vurdering i AVARIS behandlingsområde
DET VIGTIGSTE

Vi bemander efter de patienttyper, der realistisk kan opstå, og efter hvor længe en alvorlig patient ellers må vente. Løsningen kan være et lille hold, mobile behandlere eller et behandlingsområde med højere kompetence og mere udstyr.

01FAGLIGT FUNDAMENT

Uddannelse, instruks og udstyr skal passe sammen

Den enkelte behandler arbejder inden for sin uddannelse, funktion og de gældende instrukser. Mere udstyr giver ikke i sig selv et større mandat.

02KOMPETENCER

Bemandingen skal både kunne behandle og opdage det alvorlige

Vi ser på de sandsynlige patienttyper, men også på samtidighed og afstand til ambulance eller læge. Beredskabet skal fortsat kunne fungere, hvis ét team er optaget.

03PATIENTFORLØB

Vurdering, behandling og revurdering

Relevante fund og målinger registreres, behandling gives inden for kompetencen, og patienten vurderes igen. Ved overdragelse følger hændelsesforløb, fund, behandling og udvikling med.

04UDSTYR

Udstyret skal kunne nå frem

Placeringen er lige så vigtig som indholdet i tasken. Genoplivningsudstyr, ilt, blødningskontrol, monitorering og øvrigt materiel vælges efter opgaven og kontrolleres før indsættelse.

05DOKUMENTATION

Journalen skal støtte behandling, overdragelse og faglig opfølgning

Relevante patientkontakter dokumenteres med kontaktårsag, hændelsesforløb, fund, observationer, målinger, faglig vurdering, behandling, eventuel medicin, effekt og afslutning eller overdragelse. Notatet skal gøre det muligt for en anden fagperson at forstå, hvad der blev observeret og gjort.

Adgang begrænses til relevante funktioner. Oplysningerne behandles fortroligt og anvendes også, hvor det er lovligt og relevant, til faglig kvalitetssikring og læring.

06AFGRÆNSNING

Eventberedskabet erstatter ikke 112

Ved alvorlig sygdom eller skade, behov for transport eller behandling uden for vores mandat alarmeres 112. Indtil hjælpen er fremme, behandler vi inden for den tilstedeværende kapacitet og gør klar til overdragelse.

07REGISTRERING & TILSYN

Registreret præhospitalt behandlingssted

AVARIS’ præhospitale enhed er registreret som behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed og oprettet i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Enheden er omfattet af de gældende regler for sundhedsfaglig virksomhed og Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.

SOR-ID: 1520031000016004. Se AVARIS i SOR-registeret.

Registreringen er ikke en myndighedsgodkendelse eller certificering. Har du spørgsmål til et patientforløb eller ønsker at klage, kan du bruge vores fortrolige klageformular.

NÆSTE SKRIDT

Hvilken hjælp skal være på pladsen?

Fortæl om publikum, aktiviteter, varighed og sted. Så foreslår vi et niveau og forklarer hvorfor.

NYHEDSBREV

Faglig viden, når der er noget at fortælle.

Få udvalgte indlæg, analyser og nyt fra AVARIS direkte i indbakken.

Kontakt AVARIS

Fortæl hvad I skal afholde

Dato, sted og en kort beskrivelse er nok til at begynde.

Når du sender formularen, behandler AVARIS oplysningerne for at kunne besvare din henvendelse. Se vores privatlivspolitik. Læs privatlivspolitikken →

Eller ring 36 20 58 64