Derfor kan 5 mod 1 være på sin plads
Venter man for længe, kan en håndterbar situation på få sekunder udvikle sig til en alvorlig hændelse, siger Kim Ulfkjær, Direktør i et AVARIS Beredskab i en kommentar til en anholdelse på Bork Festival.

En video fra Bork Festival har skabt debat, efter at en ung mand blev lagt ned og fastholdt af flere politibetjente og sikkerhedsvagter.
Umiddelbart kan fem personer omkring én tilbageholdt se voldsomt ud. Men antallet fortæller ikke i sig selv, om der bliver anvendt for meget magt. I nogle situationer kan flere hænder tværtimod gøre indgrebet hurtigere, mere kontrolleret og mindre risikofyldt for alle involverede.
Det var det beredskabsfaglige perspektiv, jeg gav til Dagbladet Ringkøbing-Skjern efter at have set videoen.
Læs Dagbladet Ringkøbing-Skjerns artikel om sagen
Flere personer betyder ikke nødvendigvis mere magt
Ved en fysisk fastholdelse er målet ikke at demonstrere styrke. Målet er at få situationen under kontrol så hurtigt og forsvarligt som muligt.
Hvis én eller to personer forsøger at kontrollere en person, som gør modstand, kan det udvikle sig til en længere og mere voldsom fysisk kamp. Når flere trænede personer deltager koordineret, kan de fordele opgaverne mellem sig: Én kontrollerer en arm, en anden et ben, mens de øvrige stabiliserer kroppen og sikrer området omkring hændelsen.
Det kan mindske behovet for slag, smertepåvirkning og mere indgribende magtmidler. Samtidig reduceres risikoen for skader på den tilbageholdte, personalet og de omkringstående gæster.
Fem mod én kan derfor se mere voldsomt ud, men i praksis være den mindst voldsomme løsning.
En video viser ikke nødvendigvis optakten
Videooptagelser kan være vigtige. De kan dokumentere hændelser og danne grundlag for relevante spørgsmål til myndigheder og sikkerhedsorganisationer.
Men en video på lidt over ét minut viser ikke nødvendigvis den dialog, de anvisninger og de advarsler, der er gået forud. Den fortæller heller ikke altid, hvad personalet har observeret, eller hvilken risiko de har vurderet i situationen.
Politiet har efterfølgende oplyst, at der havde været dialog og advarsler, før indgrebet fandt sted. Den anholdte er desuden sigtet for at have bidt en civil betjent i en finger. En sigtelse er naturligvis ikke det samme som en dom, men oplysningerne understreger, hvorfor hændelsen ikke bør vurderes alene ud fra de sidste sekunder af en video.
I den del af forløbet, som kan ses, fremstår indsatsen efter min vurdering koordineret og kontrolleret. Jeg ser ikke fem personer, der ukritisk overfalder én mand. Jeg ser politi og sikkerhedspersonale, som i fællesskab bringer en konfliktfyldt situation under kontrol.
Tidlig indgriben kan forhindre en alvorlig hændelse
Sikkerhedspersonale arbejder ofte med meget kort beslutningstid. De ved ikke på forhånd, om den næste bevægelse er et verbalt udfald, et slag, et bid, et skjult våben eller et forsøg på at trænge ind i et område, der skal være ryddet.
Venter man for længe, kan en håndterbar situation på få sekunder udvikle sig til en alvorlig hændelse.
Det betyder ikke, at dialog skal tilsidesættes. Tydelige anvisninger, dialog og mulighed for frivilligt at efterkomme beskeden bør som udgangspunkt komme først. Men dialog kan ikke fortsætte uden en grænse, hvis en person nægter at følge anvisningerne, mens risikoen samtidig stiger.
Når alle øvrige gæster har fået tilstrækkelig tid til at forlade et område og har efterkommet beskeden, kan den sidste gæst ikke forvente ubegrænset særbehandling. Beruselse og flabet opførsel fritager ikke den enkelte for at følge lovlige og tydelige anvisninger fra politi og sikkerhedspersonale.
Man har ret til at være utilfreds. Man har også ret til efterfølgende at klage og få et indgreb vurderet. Men man har ikke dermed ret til at blive stående, diskutere uden ende eller gøre en nødvendig rydning til en fysisk konflikt.
Proportionalitet handler om mere end antallet
En faglig vurdering af en magtanvendelse bør blandt andet se på:
- Hvad gik forud for indgrebet?
- Hvilke anvisninger og advarsler blev givet?
- Hvordan reagerede personen?
- Hvilken konkret risiko oplevede personalet?
- Blev indgrebet gennemført koordineret?
- Ophørte eller blev magtanvendelsen reduceret, da kontrollen var etableret?
- Blev der taget hensyn til den tilbageholdtes vejrtrækning og fysiske tilstand?
- Blev hændelsen efterfølgende dokumenteret og evalueret?
Det afgørende er derfor ikke blot, hvor mange personer der deltager. Det afgørende er, hvordan de handler, hvorfor de handler, og om magtanvendelsen står mål med den modstand og risiko, de møder.
Ledelsen har også et ansvar
Den enkelte betjent eller sikkerhedsmedarbejder skal kunne handle korrekt under pres. Men ansvaret begynder længe før den konkrete konfrontation.
Arrangører og sikkerhedsorganisationer skal sikre klare kommandoveje, tilstrækkelig bemanding, fælles procedurer og relevant træning i konflikthåndtering og kontrolleret fastholdelse. Personalet skal vide, hvem der leder indgrebet, hvordan der kommunikeres undervejs, og hvornår kontrollen er opnået.
Efter en fysisk hændelse bør der desuden være fokus på førstehjælp, observation, dokumentation og en faglig evaluering af forløbet.
En sikker indsats er derfor ikke alene et spørgsmål om den enkelte medarbejders dømmekraft. Den afhænger også af den planlægning, træning og ledelse, der ligger bag.
Kritik er nødvendig – men den skal være oplyst
Politi og sikkerhedspersonale udøver funktioner, som skal kunne tåle kritisk gennemgang. Spørgsmål til magtanvendelse er både relevante og nødvendige.
Men kritikken bør bygge på hele det tilgængelige hændelsesforløb og en forståelse for de operative vilkår. Forestillingen om, at fem personer omkring én tilbageholdt automatisk betyder fem gange for meget magt, er fagligt misvisende.
På baggrund af det synlige forløb mener jeg fortsat, at betjentene og sikkerhedspersonalet fortjener opbakning for den måde, de bringer situationen under kontrol på.
Det er let at tælle personer på en video. Det vanskeligere – og vigtigere – er at vurdere, om deres samlede indsats reducerede risikoen for, at nogen kom alvorligt til skade.
Kim K. Ulfkjær
Beredskabsdirektør, AVARIS Beredskab
15 års erfaring med sikkerhed, beredskab og operativ ledelse ved arrangementer
Af Kim K. Ulfkjær, beredskabsdirektør i AVARIS.