Der kan være masser af plads – og alligevel blive for trangt
Hændelsen under The Minds of 99 på Smukfest giver anledning til en vigtig faglig samtale. Ikke om skyld, men om forskellen mellem samlet kapacitet og den plads, der faktisk er til rådighed dér, hvor publikum vælger at samles.
Hændelsen under The Minds of 99 på Smukfest giver anledning til en vigtig faglig samtale. Ikke om skyld, men om forskellen mellem samlet kapacitet og den plads, der faktisk er til rådighed dér, hvor publikum vælger at samles.
Smukfest anslog, at omkring 38.000 mennesker var samlet ved Bøgescenerne under The Minds of 99.
Ved koncertens begyndelse kom der ifølge festivalen et stort rykind fra Torvet og Lysningen. Det skabte et pludseligt pres ved nogle af barerne i den sydvestlige del af Bøgepladsen, hvor cirka ti gæster måtte hjælpes over bardisken. Senere blev det oplyst, at to gæster besvimede og blev hjulpet af beredskabet.
Læs Smukfests redegørelse og den efterfølgende omtale.
Smukfest er i gang med at analysere hændelsen og har selv understreget, at det er for tidligt at konkludere, hvad der eventuelt skal ændres.
Det er jeg enig i.
Vi har ikke adgang til festivalens planer, logninger, observationer eller radiokommunikation. Derfor skal vi heller ikke forsøge at placere ansvar fra sidelinjen. Den kø er allerede lang nok.
Men vi kan bruge hændelsen til at forklare et grundlæggende forhold ved publikumssikkerhed, som er relevant for alle, der planlægger større arrangementer.
God plads er ikke nødvendigvis god fordeling
Det kan forklares med en tur i Bilka.
Der kan være god plads mellem hylderne, mens mennesker står tæt ved kasserne, kiosken og toiletterne. Butikken er ikke fuld. Mange mennesker søger bare mod den samme funktion på samme tidspunkt.
Eller tænk på en sommeraften på terrassen. Haven kan være stor, men det er omkring bordet, alle myggene tilsyneladende har besluttet at holde festival.
Publikum fordeler sig heller ikke jævnt over en festivalplads, blot fordi der findes ledige kvadratmeter. De søger mod musikken, barerne, vennerne og det, der er interessant lige nu.
Derfor fortæller tallet 38.000 kun, hvor mange mennesker der var samlet. Det fortæller ikke, hvordan de var fordelt, hvor hurtigt de bevægede sig, eller hvad der skete, da mange søgte mod Bøgepladsen samtidig.
En plads kan samlet set have rigelig kapacitet og alligevel få problemer ved en bar, en indgang, en smal passage eller dér, hvor flere publikumsstrømme mødes.
Ledige kvadratmeter i den anden ende af området hjælper ikke meget, hvis der mangler plads netop dér, hvor publikum står.
En kapacitetsberegning er et fotografi
Når en plads indrettes, beregner man blandt andet, hvor mange mennesker de forskellige områder kan rumme. Det er nødvendigt, men det er kun en del af arbejdet.
En kapacitetsberegning er et fotografi. En festival er en film.
Mennesker bevæger sig mellem scener, barer, toiletter og opholdsområder. En koncert slutter ét sted, mens en anden begynder et andet. Venner sender en besked, stemningen flytter sig, og pludselig vælger mange tusinde den samme retning.
Derfor skal man ikke kun undersøge, om der er plads ved målet. Man skal også se på vejen derhen.
Hvor samles strømmen? Hvor bliver den bremset? Hvilke funktioner tiltrækker publikum undervejs? Og er der mulighed for at opdage og regulere bevægelsen, hvis den bliver større eller hurtigere end forventet?
Mere plads kan sagtens forbedre sikkerheden. Men nye områder, flyttede scener og ændrede stier skaber samtidig nye bevægelsesmønstre. Når man flytter det interessante, flytter man også menneskene.
Det er ikke et særligt Smukfest-problem. Det er et grundvilkår ved alle større arrangementer.
Barrierer er et værktøj – ikke hele svaret
Flere eksperter har peget på barrierer og sektionering som mulige læringspunkter efter hændelsen.
Korrekt placerede barrierer kan opdele store publikumsområder, begrænse overførsel af pres og skabe arbejdsveje for sikkerheds- og sundhedspersonale.
De kan være en vigtig del af løsningen.
Men en barriere påvirker også den måde, mennesker bevæger sig på. Den kan skabe en kø, samle publikum ved en indgang eller begrænse muligheden for at gå i en anden retning.
Derfor handler det ikke bare om at have flere barrierer. Det handler om at placere de rigtige barrierer de rigtige steder på baggrund af de bevægelser, man forventer og faktisk observerer.
Et hegn er et værktøj. Det er ikke i sig selv en sikkerhedsstrategi. Ligesom flere indkøbsvogne næppe løser køen ved kassen i Bilka.
Planen skal kunne følge virkeligheden
Selv en grundig plan kan ikke forudsige præcist, hvad flere tusinde mennesker vælger at gøre.
Det afgørende er derfor ikke, om organisationen rammer enhver prognose rigtigt. Det afgørende er, om den opdager, når virkeligheden begynder at afvige fra planen.
Det kræver mennesker på pladsen, som følger bevægelserne og deler deres observationer. Det kræver et fælles situationsbillede og på forhånd aftalte muligheder for at åbne, lukke, bremse eller omdirigere en publikumsstrøm.
Det kræver også, at den operative organisation har mandat til at handle, mens problemet stadig er ved at udvikle sig.
Her ligger efter min vurdering en af de vigtigste generelle læringer: Kapacitet skal ikke kun beregnes. Den skal overvåges og ledes, mens publikum bevæger sig.
Evalueringen skal gøre næste arrangement bedre
En god evaluering handler ikke først og fremmest om at finde nogen, der tog fejl. Den skal finde ud af, hvilke forudsætninger der ikke passede med det, der faktisk skete.
I denne sag bliver det blandt andet relevant at forstå tilstrømningen fra Torvet og Lysningen, forholdene omkring barerne, udviklingen over tid og de operative tiltag, der blev iværksat.
Det er Smukfest og de relevante myndigheder, der har materialet til at foretage den vurdering.
Vi andre kan imens tage den generelle læring med os.
Konklusion
Publikumssikkerhed afgøres ikke alene af, hvor mange mennesker der kan være på en plads. Den afgøres også af, hvor de vælger at stå, hvordan de bevæger sig, og om der er plads dér, hvor koncentrationen opstår.
Der kan være god plads i Bilka og stadig kø ved kassen. Haven kan være stor, selv om alle myggene sidder omkring terrassebordet.
På samme måde kan en festival have mange ledige kvadratmeter, samtidig med at et begrænset område bliver for tæt.
Den praktiske læring er derfor enkel: Vi skal ikke kun planlægge efter, hvor publikum kan være. Vi skal planlægge efter, hvor publikum sandsynligvis vil være – og være klar til at handle, når de vælger anderledes.
Artiklen er en foreløbig, generel faglig refleksion baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. AVARIS har ikke været involveret i planlægningen eller afviklingen af Smukfest 2026 og har ikke adgang til festivalens interne materiale.