Fire tilskadekomne, et hav af titler – og nu skal vi have én mere
Den kommende professionsbachelor i paramedicin er et vigtigt fagligt løft. Men planerne om at give de færdiguddannede titlen akutbehandler rejser et enkelt spørgsmål: Hvorfor oprette en ny faggruppe, når vi allerede har en etableret paramedicinerprofession?
Et færdselsuheld med fire tilskadekomne kan hurtigt samle en ganske bred kreds af fagfolk. Politi, brandvæsen og ambulancetjeneste arbejder side om side, og afhængigt af hændelsens karakter kan både særlige sundhedsfaglige ressourcer og supplerende beredskaber være til stede.
På skadestedet kan vi møde indsatsledere fra de tre myndigheder, holdledere, brandfolk, politibetjente, akutlæger, paramedicinere, ambulancebehandlere og ambulancebehandlerelever. Enkelte steder kan der fortsat være ambulanceassistenter.
Hertil kommer de betegnelser, som anvendes i andre dele af beredskabet: Nødbehandler, akuthjælper, 112-akuthjælper, medic, samarit og førstehjælper. Region Sjælland anvender desuden betegnelsen Advanced Paramedic om paramedicinere med en særlig overbygning.
Det er mange forskellige betegnelser. Og nu lægges der op til endnu én.
En ny uddannelse med en ny titel
Regeringens lovprogram for 2026-2027 indeholder et forslag om at indføre en ny autoriseret faggruppe med titlen akutbehandler. Den skal knyttes til den kommende professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde, som forventes at åbne i september 2027.
Uddannelsen forventes at vare tre år og to måneder og skal supplere den eksisterende uddannelsesvej fra ambulancebehandler til paramediciner.
Det er en positiv udvikling. Den præhospitale behandling er blevet mere avanceret, og behovet for uddannelse, klinisk beslutningskompetence og faglig udvikling er kun vokset.
Men samtidig med at vi løfter uddannelsesniveauet, foreslås det altså at etablere en ny profession ved siden af den eksisterende paramedicinerfunktion.
Det er her, jeg savner en forklaring.
Vi har prøvet navnediskussionen før
I vores daværende beredskab overvejede vi allerede i 2015 at anvende betegnelsen akutbehandler.
Vi endte med at fravælge den. Ikke fordi ordet var ubrugeligt, men fordi vi ikke kunne se noget behov for at opfinde en ny titel til en funktion, vi allerede havde en betegnelse for.
Vi fortsatte med nødbehandler.
Også den betegnelse er siden blevet anvendt ganske bredt og dækker i praksis over forskellige uddannelsesniveauer. Det viser meget godt problemet ved at lade en titel stå alene som udtryk for faglig kompetence.
En behandler bliver ikke bedre af en ny titel på uniformen. Omvendt skal vi heller ikke være ligeglade med titlerne, når de bruges til at beskrive autorisation, fagligt ansvar og kvalifikationer.
Der skal være sammenhæng mellem betegnelsen og det faglige indhold.
På skadestedet er kompetencerne vigtigere end titlerne
På et skadested skal der være klare kommandoveje, en entydig ansvarsfordeling og forståelse for de enkelte faggruppers kompetencer.
Det er vigtigt at skelne mellem en funktion, en uddannelse og en autoriseret profession. En indsatsleder har eksempelvis en operativ ledelsesfunktion, mens ambulancebehandler og paramediciner beskriver sundhedsfaglige kvalifikationer. En lokalt anvendt betegnelse som nødbehandler fortæller ikke nødvendigvis det samme fra organisation til organisation.
Patienten behøver ikke kende alle forskellene. Men det skal de fagfolk, der samarbejder om behandlingen.
Og det samarbejde bliver ikke nødvendigvis enklere, når vi føjer endnu en næsten enslydende titel til samlingen.
Der er naturligvis plads til forskellige uddannelsesniveauer. Der er også plads til, at uddannelser udvikler sig og giver adgang til nye arbejdsområder.
Det afgørende spørgsmål er, om forskellene kræver en ny professionstitel, eller om vi kan bygge videre på en faglig struktur, der allerede eksisterer.
Hvorfor ikke videreudvikle paramedicinerfaget?
Dansk Præhospital Selskab har rejst kritik af den foreslåede titel og advaret mod at etablere en parallel faggruppe frem for at videreudvikle paramedicinerprofessionen.
Direktøren for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Thomas Reimann, har ligeledes efterlyst en sundhedsfaglig begrundelse for den foreslåede opdeling.
Det er en relevant diskussion, som rækker længere end spørgsmålet om, hvad der skal stå på et eksamensbevis.
Den nye uddannelse er tænkt til at kunne føre til beskæftigelse både i ambulancetjenesten og andre dele af sundhedsvæsenet. Det kan være et argument for en særskilt faglig profil. Men i så fald bør det forklares, hvilke konkrete kompetencer, ansvarsområder og arbejdsfunktioner der nødvendiggør en helt ny autoriseret profession.
Hvis forskellene er væsentlige, skal vi naturligvis tage højde for dem. Men hvis uddannelsen grundlæggende er en ny vej ind i paramedicin, bør det også overvejes, om den kan rummes inden for den eksisterende profession.
At kalde en professionsbachelor i paramedicin for akutbehandler kan efter min opfattelse give indtryk af en mindre specialiseret funktion end den, uddannelsen faktisk sigter mod.
Det ændrer ikke uddannelsens formelle niveau, men det gør titlen mindre intuitiv.
Brug kræfterne på fagligheden
Jeg har den største respekt for alle, der bidrager til den akutte indsats, uanset om de er frivillige førstehjælpere eller højt specialiserede sundhedspersoner. Deres uddannelser og kompetencer er vidt forskellige, men alle kan have en vigtig funktion.
Netop derfor er klare faglige rammer vigtigere end flotte titler.
Vi har brug for, at det præhospitale område udvikler sig. Vi har brug for gode uddannelser, tydelige kompetencer og muligheder for videreuddannelse.
Men vi har også brug for at kunne forklare, hvem der gør hvad, uden først at skulle udlevere et organisationsdiagram.
Derfor bør spørgsmålet om den kommende autorisation afklares, før titlen fastlægges endeligt:
Hvad kan vi opnå med en selvstændig akutbehandlerprofession, som vi ikke kan opnå ved at videreudvikle paramedicinerfaget?
Hvis der findes en tung faglig begrundelse, bør den frem. Hvis ikke, forekommer det mere oplagt at bygge videre på den profession, vi allerede har.
Det ville i hvert fald gøre det lidt lettere for alle dem, der skal arbejde sammen ude ved de fire tilskadekomne.
Af Kim K. Ulfkjær
Beredskabsdirektør, AVARIS
Baggrund og kilder
- UC SYD: Ny uddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde, 6. oktober 2026.
- BeredskabsInfo: Dansk Præhospital Selskabs kritik, 7. oktober 2026.
- BeredskabsInfo: Thomas Reimann advarer mod opsplitning, 17. oktober 2026.
- Region Sjælland: Hvem møder du i ambulancen?