Struktur før følelser. Beslutning før forvirring. Når vi indgår i en opgave, er ansvar, roller og kommandovej tydeligt defineret fra start.
Effektivt beredskab kræver én operativ ledelse og tydelig rollefordeling.
Ved større arrangementer anbefaler vi, at den samlede operativ sikkerhed koordineres centralt. Det reducerer misforståelser, forkorter beslutningstid og skaber ro i organisationen.
Vi arbejder struktureret sammen med arrangør, brand og redning, politi, regionale præhospitale aktører samt private sikkerhedsleverandører.
Vores arbejde indenfor ledelse, indsats og rådgivning tager udgangspunkt i gældende lovgivning, krav, vejledninger og anerkendt best practice i beredskabssektoren. Rammerne omsættes til løsninger, der fungerer i praksis – også under pres.
Operativ ledelse bygger på struktur, korrekt eskalation og tydelig myndighedslinje. Beslutninger træffes hurtigt og dokumenteret.
Ved patientkontakt anvendes lægegodkendte instrukser baseret på gældende sundhedsfaglige regler og vejledninger. Tilgangen er struktureret, evidensbaseret og tilpasset danske forhold.
I rådgivningsopgaver arbejder vi ud fra gældende lovgivning og reglementer. Krav omsættes til praktiske og forståelige løsninger, der kan implementeres uden unødig kompleksitet.
Vores patientvurdering tager primært udgangspunkt i MARCH-princippet. Vi råder over professionelt præhospitalt udstyr, herunder avanceret monitorering, immobiliseringsudstyr som vakuummadras samt medicinsk behandling indenfor lægegodkendte rammer.
Operative detaljer deles ikke offentligt, men dokumenteres og gennemgås ved konkret opgave.
AVARIS er registreret som brandvæsen i CVR-registret, registreret som præhospital enhed i Sundhedsstyrelsens organisationsregister og registreret droneoperatør hos Trafikstyrelsen.
Vores dronekapacitet anvendes ved behov og håndteres af certificerede operatører.
Registreringer og kompetencer dokumenteres overfor samarbejdspartnere og myndigheder.
Effektiv opgaveløsning kræver klare rammer og en beslutningsdygtig kontaktperson.
Vi forventer adgang til relevante informationer, tydelig mandatstruktur og mulighed for at træffe nødvendige beslutninger under hændelser.
Det er sådan man undgår, at små hændelser bliver store.
Fokus er stabilisering, kontrol og hurtig normalisering. Målet er altid at begrænse forstyrrelser og sikre professionel håndtering overfor deltagere og samarbejdspartnere.
Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af jeres arrangement eller projekt.
Tag dialogen